Etik

Etik - hvad er det helt præcist?

Etik drejer sig om, hvad vi bør gøre som enkeltindivider og som samfund. Etik er teorier om, hvad der er den rigtig måde at handle på. Etik er altså styrende for en del af vores handlinger. Derfor kan det måske umiddelbart undre, at de fleste formentlig ikke har tænkt nærmere over, hvad etik er. Faktisk kan man måske sige, at vi først og fremmest bliver opmærksomme på etik, når vi er i tvivl om, hvad der er rigtigst at gøre. 

Der findes to hovedretninger inden for etik, som udgør en tydelig modsætning. De to hovedretninger kaldes konsekvensetik og pligtetik.

Pligtetik

I pligtetik er tanken om, at der findes en universel pligt til at gøre det gode. Denne pligt kan opfattes som en del af livet - fx. som samvittigheden, der fortæller os, hvordan vi bør handle. Pligten kan også være formuleret i en religion. Dette er tilfældet med næstekærligheden i kristendommen, der går ud på, at du skal elske din næste som dig selv (Matt. 22, 39). Dvs. du skal handle mod andre, som du ønsker, de skal handle mod dig. Pligtetik handler altså om at gøre sin pligt - uanset hvad det resulterer i. Pligtetik er læren om det, vi er forpligtet til at gøre som mennesker. 

Helt grundlæggende mener pligtetikkeren, at vi alle har nogle pligter, som fortæller os, hvad vi burde, og hvad vi ikke burde gøre. Det rigtige er at følge pligten ligemeget hvilke konsekvenser, det har. At kalde noget for en pligt, er det samme som at sige, at det ikke blot er noget, man bør gøre, men noget man skal gøre. 

Den moderne tænkning om pligtetik kan i høj grad føres tilbage til Immanuel Kant (1724-1804), som mente at for at vurdere en handlings moralske værdi, skal man finde ud af hvilket sindelag/motiv, der ligger bag handlingen. Kant sagde, at den gode vilje ikke måles på sit resultat - men på sin hensigt. Det er altså den gode vilje bag handlingen og ikke handlingen selv eller dens konsekvens, der fortjener agtelse.

(Kilde: Bogen "Liv og religion 9")

Konsekvensetik

I konsekvensetik mener tilhængerne, at det rigtige er at stræbe efter størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Ofte kaldes denne tankegang også for nytteetik eller lykkeetik fordi, det der i virkeligheden gavner flest, også er det rigtige at gøre. Hovedtanken bag konsekvensetikken er, at beslutninger bør tages ud fra en nøje vurdering af handlingens mulige konsekvenser. 

Konsekvensetikken er en teologisk etik, hvilket vil sige, en etik der opstiller et formål. Formålet er, at man bør beslutte sig for den handling, der medfører de gunstigste konsekvenser. Dvs. den handling som er til nytte for de flest mulige. Konsekvensetikken siger i modsætning til pligtetikken, at en handlings moralske værdi skal vurderes på hvor gode konsekvenser, den får. Det gode er således et regnestykke, hvor de gode konsekvenser skal måles mod de negative konsekvenser. I dette regnestykke skal indgå hvor mange mennesker, der er omfattet af handlingen, hvor stor lykke det medfører, hvor lang tid lykken varer osv. 

Den mest kendte retning inden for konsekvensetikken er Utilitarisme og en af de filosoffer, som stærkest har tegnet denne etik er John Stuart Mill (1806-1873).

(Kilde: Bogen "Liv og religion 9")